Spansk begyndersprog, B

Til Søgning

Pris: DKK 1.400,00

Om faget

I faget spansk på B-niveau lærer du at forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om kendte og almene emner. Du lærer også at læse spansksprogede tekster inden for såvel fiktion som sagprosa, herunder medietekster.

Til den sproglige træning hører at udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog om kendte og almene emner. Du vil i den sammenhæng lære om det spanske sprogs grammatik, fonetik (sprogets lyde) og pragmatik (sprogets brug), lige som du vil opnå et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner.

Sammen med indlæring af det spanske sprog får du bl.a. også kendskab til spansksprogede samfund og deres kulturer og samfundsforhold. Det gælder forhold i Spanien og andre spansksprogede områder.

Undervisningen fokuserer på, at du lærer at tale sproget, og arbejdsformen er hovedsagelig interaktiv og organiseret i emner.

It i form af fx informationssøgning og interaktive træningsprogrammer er en naturlig del af undervisningen.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve.

I første del skal du på spansk gøre rede for en ukendt spansksproget tekst. I anden del fører du en samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

Prøven varer ca. 30 minutter, og du får ca. 1 times forberedelse. I forberedelsestiden må du benytte alle hjælpemidler med undtagelse af kommunikation med omverdenen og brug af internettet.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen