Idræt, C

Til Søgning

Pris: DKK 550,00

Om faget

Centralt i faget idræt C står den fysiske aktivitet og træning. Men du skal også lære at redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning samt for livsstilens og den fysiske aktivitets betydning for sundheden.

Du vil bl.a. opnå færdigheder inden for et bredt udsnit af idrætsfaglige discipliner som boldspil, musik og bevægelse samt klassiske og nye idrætter.

Du træner din fysiske kapacitet og lærer om grundlæggende principper for træning. Bl.a. skal du lave lave og gennemføre et opvarmningsprogram og dit eget fysiske træningsprogram.

Undervisningen tilrettelægges i forløb og kobler teori og praksis.

Der kan bruges it-baseret udstyr, bl.a. til informationssøgning og til forskellige testformer.

Eksamen

Der afholdes en praktisk/mundtlig gruppeprøve med tre eller fire eksaminander i hver gruppe. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand ved grupper a tre personer og ca. 20 minutter pr. eksaminand ved grupper a fire personer. Tiden fordeles med ca. 3/4 til den praktiske og ca. 1/4 til den mundtlige del af prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid. 

I den praktiske del af prøven eksamineres I i idrætslige færdigheder. Gruppen udarbejder i forberedelsestiden en fælles drejebog for forløbspakken. Drejebogen er jeres plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Alle drejebøger afleveres til eksaminator og censor senest ca. 24 timer, efter forløbspakken er trukket. 

Den mundtlige del af prøven gennemføres, efter gruppens praktiske del af prøven er afviklet. I den mundtlige del af prøven får I spørgsmål om den fremviste praksis og sammenhængen mellem praksis og den teori, der hører til. I vil få en individuel bedømmelse. 

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen