Historie, B

Til Søgning

Pris: DKK 550,00

Om faget

I faget historie på B-niveau får du undervisning i centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og i verdenshistorien. Du lærer at undersøge et givent historisk emne og at formidle resultatet både mundtligt og skriftligt.

Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

I undersøgelsen af historien lærer du at bruge en analytisk/metodisk tilgang til materialet og forholde dig kritisk til eksempler på brug og misbrug af historien. Du får en forståelse for samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv og lærer at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Du får undervisning inden for følgende emneområder:

  • Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
  • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
  • Styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
  • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
  • Globalisering
  • Ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Undervisningen veksler mellem forskellige mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Der indgår mindst et projektarbejde, som kan være tværfagligt, lige som der indgår afleveringen af en historieopgave.

It indgår som redskab i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, skriftlig fremstilling og som hjælpeværktøj ved mundtlige fremlæggelser.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et ukendt materiale på 3 - 4 sider. Der gives ca. 90 minutters tid til forberedelse, og eksaminationen varer ca. 30 minutter.


Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen